Transformation starter
i planlægningen

Et uforløst potentiale ligger i den by, der allerede står. Bygninger, arealer og steder der kan bruges bedre, transformeres og få nyt liv. Det kommer kommunerne og planlægningen til at have en nøglerolle i.

Et paradigmeskifte er på vej.

Fra at planlægge det, der skal bygges, til også at planlægge det, der allerede står. Her skal kommunerne og planlægningen sætte retning, skabe muligheder og mobilisere markedet.

Derfor omsætter Nordby Secher ambitionerne om transformation, bevaring og udnyttelse af det vi allerede har til konkrete muligheder i planlægningen.


Et skifte kræver nye handlinger

Vil I omsætte interessen for transformation til konkrete muligheder i planlægningen, er vi klar til at hjælpe.

Vi arbejder bredt med at bringe transformation ind i kommunernes planlægning. Med analyser, planer og strategier, der tager afsæt i både det, I allerede står med, og de muligheder, der findes i den eksisterende by.

Nogle gange er det bedste sted at starte et kort og fokuseret forløb. Sammen skaber vi overblik over potentialer og barrierer, bringer ny viden ind og finder frem til, hvor det giver mest mening at sætte ind.

Andre gange skal nye løsninger udvikles, før de kan tages i brug. Derfor søger vi løbende strategiske samarbejder med kommuner og andre, der vil undersøge nye muligheder, udvikle metoder og skabe ny viden, gerne sammen med fonde, universiteter og andre faglige miljøer.